"Guld fra gemmerne"

Browning 0.5 inch/ 12,7 mm

Museet har flere "halv tomme" maskingeværer, der blev brugt i mange fly fra Spitfire til Draken. Et kanonløb har en særlig historie: 

”Nej – det er ikke noget fra en lastbil!"

             12,7 mm kanonløbet er fra F-84G, 51-10156, ”FS-156” tilhørende ESK 726 i Karup som under jordmålsskydning ved Nymindegab strejfede en klittop og styrtede i Vesterhavet d. 21. juli 1953. Piloten FL M. H. Koudal omkom ved ulykken. 

Kanonløbet var en af de fly-dele, som ikke blev bjærget efter ulykken, og som først mange år efter (1986) igen er dukket op her i Karup efter en spændende tilværelse.

 

                 Daværende Kaptajn P. W. Lassen fortæller:

                 ”Lige siden 1946 har jeg tilbragt hver sommer på Henne Strand som er beliggende 5 km. syd for Nymindegab, først som feriedreng på vandrerhjemmet, og senere som ejer af dette.

                 Som 15-årig stod jeg en sommerdag sammen med et par kammerater og betragtede de fly som skød mod skiverne ca. tre km. nord for vores position. Pludselig så vi et af flyene ”blinke” i solen og derefter forsvinde i en vandsøjle tæt ved strandbredden og det tog ikke længe før vi drenge var på pletten og begyndte at samle ”souvenirs”.

                 Vores hobby blev imidlertid hurtigt afbrudt af nogle meget venlige, men ret bestemte soldater. Alle de mange spændende ting måtte vi aflevere til nogle alvorlige herrer, der kom ifølge med Politiet og den lokale strandfoged Aksel Dahl. Nogen tid efter ulykken fik jeg en lang snak med min gode ven strandfogeden om hele hændelsen og om hvad Flyvevåbnet i det hele taget var for noget.

                 Denne samtale var årsagen til, at jeg senere (1956) gik ind i Flyvevåbnet i stedet for Søværnet, som ellers havde været mit mål. 

Fra at være ”feriedreng” på vandrerhjemmet gik jeg i 1980 over til at eje det sammen med min kone. I sommeren 1981 havde vi fået hele bygningen renoveret og udvidet og et par dage efter rejsegildet kom en af håndværkerne hen til mig med noget, der lignede en rusten kardanaksel fra en lastvogn.

                 ”De siger, du er noget ved ”flyverne”, så denne her er til dig. Den fandt jeg i 1956 på forstranden ved Nymindegab og det er vistnok fra en flyver, der faldt ned i -53. Jeg har brugt røret som brækstang i mit arbejde lige siden”.

                 Det viste sig at være 12,7 mm løbet fra en F-84 og med god hjælp fra OKS-1 C. Hertz er det så lykkedes at finde begyndelsen af historien frem. Kanonen fra ”FS-156” er atter hjemme på Karup 33 år efter den fløj herfra.

                 Håndværkeren, der fandt røret, oplyste at det ikke er blevet bøjet under hans hænder. Det så nøjagtigt sådan ud, da han gravede det op fra sandet”. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

P.W.Lassen | Svar 16.06.2016 21.00

Det er helt som jeg husker det - bedste hilsener til redaktionen
fra LAS (Per Wilfred Lassen)

Palle Jørgen Christensen 17.06.2016 20.36

Hej LAS! Godt at høre fra dig. Dit "løb" og historien kan vi præsentere lidt bedre nu, da vi har fået meget mere plads! Kig endelig forbi hvis muligt.
Mvh. PJ

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.08 | 18:29

Tak for en super god rundvisning på museet Palle Jørgen Christensen det var helt fantastisk super godt fortalt om tingene og historierne bag

...
25.07 | 14:52

hej

Vil lige høre om I har åbent i morgen den 26 Juli.

Mvh Jesper

...
12.07 | 11:06

Jes Zinck,var det ikke kontorsergenten under Morten Grib 4.esk

...
05.07 | 18:58

En god oplevelse i dag, onsdag den 5. Juli. Tak for en fin rundvisning.
Birthe og Ove Povlsen.
NB. Har sendte en mail til flyhisged@ mil.dk, men den kom retur.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE